Erik Høy
I dag. (prøver at holde det nede på 1 indslag pr. dag - så til gengæld interessant...)
2) Hvornår startede du med at blogge samt benytte RSS feeds som nyhedskilder?
Blogge: august 2002; for at overbevise Tora (se stafet 1) om at weblogs blot var endnu et unødvendigt sted at følge med i. Det lykkedes som bekendt ikke. Rss-feed for lidt over et år siden
3) Hvilke 5 RSS feeds betyder mest for dig?
Overordnede biblioteksfeeds som fx Esbens Bibfeed til skandinaviske. Til engelske biblioteksfeeds Libraryblogs. Inkarnationen af en weblog, er vel Boing Boing. Også John Battelle's Searchblog og Amazon's feeds til nye bøger er blandt mine foretrukne. Encyclopædia Britannica Online Content er en daglig fornøjelse!
4) Hvilke biblioteks weblogs inspirerer dig mest?
Nu er der endnu ikke så mange danske, men de fleste er gode (ingen nævnt, ingen glemt). To gode svenske er Internetbrus og Biblioteksbloggen. Uundgåelige er Gary Price's Resourceshelf og Library Journal.
5) Hvornår startede du med at bruge WWW?
Det foresvæver mig at måtte være kort før Altavista, altså omkring 1995.
6) Hvilken begivenhed har gjort størst indtryk på dig i den tid du har været på WWW ?
Opmærksomheden omkring den danske Google-Guide. Her mærkede jeg for alvor internettets funktion som superhurtigt, grænseoverskridende netværk og helt enestående evne til at formidle.
7) Hvad er dine fem fortrukne webadresser?
Hvis det skal forstås som de jeg bruger mest: Bloglines, Vejle biblioteks logbog, Blogger, radioleverandøren Last er god musik til arbejdet, ligesom multimediesøgemaskinen Singing Fish.
8) Hvilken bog har du fremme på natbordet pt.?
Som lektør er jeg frivillig tvungen til at læse en ca. en gang om ugen, pt. om Politikens store bog om roser. Men faktisk startede jeg for første gang i årtier på en roman, Christian Jungersen: Undtagelsen i påskeferien. Håber ikke alle (kvindelige) arbejdspladser er som bekrevet i den!
9) Hvad mener du er det vigtigste projekt for bibliotekerne pt., når det gælder it og Internet?
At bibliotekarerne skal være mere kreative, når vi bruger søgemaskiner som fx Google. Det viser sig jo at der findes masser af materialer på internettet, som aldrig bliver fundet, fordi det ikke er blandt de 30-40 øverste hits. Vi er faktisk på babystadiet hvad det angår. Det må jeg desværre konstatere på mine kurser for bibliotekspersonale. Vi bør satse på at udforske metoder til ikke blot at kende de avancerede søgemuligheder, men også bruge dem kreativt. Hvis brugerne oplever at vi ikke er bedre end dem, hvad skal de så bruge os til? Manglerne ved Google og andre søgemaskiner må aldrig blive en undskyldning for at undlade det benhårde arbejde med fremfindingsstrategier. Det er vores erhvervs adelsmærke.
10) Hvem vil du sende e-klumme blogstafetten videre til.
Jørgen Gram står bag Vejle Biblioteks logbog. Jeg ved ikke om han ser sig som weblogger. Men det gør jeg. Hans logbog/weblog er gammeldaws på den fede måde: ikke noget med feeds osv. Link 0 Kommentarer:

