12.1.07
Svenske bibliotekarer skal lære computerspil

I Sverige har bibliotekerne fået 500.000 sek til at videreuddanelse af bibliotekarer i computerspil.

Det er Riksförbundet Goodgame, der står bag initiativet, der har til formål at:

"informera om spel samt skapa en debatt inom biblioteksvärlden huruvida spel bör integreras i utlåningssortimentet eller inte. Projektet skall också ta fram ett koncept så att ungdomar kan påverka bibliotekssortimentet."

Riksförbundet Goodgames er den svenske forbrugerforening for computerspil, der gennem forskellige indsatsområder søger at skabe de bedst mulige betingelser for forbrugere af computerspil.

I Sverige er det først nu, at man begynder at udlåne computerspil på bibliotekerne, hvor vi i Danmark har været i gang i mange år. Til gengæld er en indsats som den ovenfor beskrevne måske en ide også i Danmark, hvor man nogen gange kan have den fornemmelse, at formidling af computerspil på bibliotekerne ofte foregår på et lidt tyndt grundlag, hvor personalet ikke ved ret meget om spilkultur, konsoler og andre vigtige emner, men blot stiller spillene op i kryber, og så lader dem klare sig selv.

På Danmarks Biblioteksskole tilbyder vi i foråret et kursus i computerspil. I kursusbeskrivelsen til kurset: Forstå computerspillene - og spillerne!, står der bl.a.

"På kurset får deltagerne et historisk overblik over spilmarkedet. De mange faste begreber og forkortelser, der typisk benyttes i forbindelse med computerspillene introduceres og kursisterne bliver præsenteret for en spilkanon med et bud på de ti mest toneangivende og vigtige spil igennem tiden."

Så selvom dette ikke er noget særligt i forhold til det svenske initiativ, så er det da en start, der forhåbentlig kan hjælpe med at gøre computerspillene til et ligeværdigt medie på bibliotekerne ikke blot i teorien men også i praksis.

Labels: ,

skrevet af Esben Fjord kl. 10:50  Permalink |   |

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Tilbage