Ifølge Comon er MP3-lydbøger, der kan downloades og høres på MP3-afspillere eller iPods, en stor succes i øjeblikket.
Salget steg fra maj til juni med 300% og ifølge Søren Tvisted fra TDC Musik, hvor MP3-lydbøgerne bl.a. sælges, er det et marked i hastig vækst, som man vil satse på i fremtiden.
Udvalget består i øjeblikket af ca. 80 titler fra Gyldendal og Aschehoug. Bl.a. kan man købe Jens Christian Grøndals seneste roman 'Røde Hænder' for kr. 160,-. (kr. 199 for papirversionen).
Der er med andre ord noget der tyder på, at MP3-lydbøger er en succes, men hvad med bibliotekerne? Er der biblioteker, der er gået i gang med udlån af elektroniske lydbøger via MP3-filer eller Podcasts og vil forlagene og andre rettighedshavere være interesserede i at samarbejde med bibliotekerne, nu når de kan tjene penge på bøgerne via salg?
Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.








