28.8.06
Blogforum2 i støbeskeen

I går var jeg med til det første planlægningsmøde til Blogforum2. Thomas Madsen-Mygdal fra Bootstrapping havde inviteret alle interesserede fra den danske blogosfære og ca. 10-15 bloggere mødte frem i Line fra Blogbogstavers lejlighed for at tilrettelægge dagen.

Straks fra starten fløj ideerne gennem luften. 'Der skal være et blogværksted, hvor man kan udveksle tekniske fif og være nørd for en dag', mente nogle.

'De uskrevne regler for bloggere skal defineres og skrives ned', mente andre.

Hvad med etik? Hvad med bloggernes rolle overfor den etablerede mediebranche? Hvad med dem, der vil nedsætte sig som tøsebloggere? Spørgsmålene og ideerne var mange, og diskussionen livlig.

Et blev alle dog ret hurtigt enige om.

DETTE SKAL VÆRE EN DAG FOR ALLE BLOGGERE


Og derfor er det nødvendigvis heller ikke kun dem, der tilfældigvis havde læst Thomas' indlæg og var mødt op til mødet, der skulle bestemme, hvad dagens program skulle være, men i lige så høj grad også alle de andre bloggere out there, der skal have en stemme og en chance for at blive hørt.

Så hermed en opfordring til alle biblioteksbloggere og andre e-klumme læsere om at deltage i planlægningen af Blogforum2 (afvikles 8. oktober i Islands Brygges Forsamlingshus) eller møde op på dagen og møde andre bloggere, netværke og få ansigter på de virtuelle identiteter derude fra nettet af.

Der vil snarest blive oprettet wiki og blog for arrangementet, hvor du kan lade din stemme høre, indtil da er du velkommen til at smide en kommentar på dette, eller nogle af de andre blogindlæg om konferencen (eller hvad det nu bliver til ;-)

Tags:

skrevet af Esben Fjord kl. 09:58  Permalink |   |

2 Kommentarer:
Dorte Toft skrev...

Hej Esben,
Du skriver "Der skal være et blogværksted, hvor man kan udveksle tekniske fif og være nørd for en dag"....men værkstedet bør også være for dem, der som jeg, blot SØGER tekniske fif uden rigtig at kunne give igen. Dem, som måske har en blog, men en helt elementær blog fuld af mangler på feed-service, tags, trackbacks med mere. Dem som ikke har tiltro til egne evner som nørd. End ikke for en dag :-)
mvh Dorte

15:32 - Permalink  
Esben Fjord skrev...

Hej Dorte,
Selvfølgelig er det ikke kun for nørderne, men også for alle dem uden nogle fif, der bare vil stille alle spørgsmålene og få hjælp til alt de 'frække' ting.

15:44 - Permalink  

Post a Comment

<< Tilbage