10.4.06
Deling af metadata giver større synlighed

Artiklen 'Marketing' with Metadata - How Metadata Can Increase Exposure and Visibility of Content giver et godt overblik over, hvorfor informationsudbydere som biblioteker med fordel kan åbne op for muligheden for at dele deres metadata (f.eks. bibliografiske poster m.v.) og give andre mulighed for at eksponere dem i andre sammenhænge og dermed skabe større synlighed.

Artiklen, der er skrevet af Malcolm Moffat fra Institute for Computer Based Learning i Edinburgh, forklarer på en enkel måde, hvordan metadata kan deles via forskellige teknologier som harvesting (indhøstning), søgning/webservices og syndikering og RSS. Der er link til yderligere forklaringer og eksempler og de forskellige metoder er beskrevet i et sprog, så selv de ikke tekniske kan følge med.

Artiklen giver i bund og grund en god introduktion til brug af webservices på bibliotekerne og beskriver forskellige teknikker, der kan bruges. Så hvis dit bibliotek står og overvejer at gøre deres bibliografiske data tilgængelige via webservices men mangler argumenter overfor Jeres systemleverandører, så læs artiklen.

skrevet af Esben Fjord kl. 11:24  Permalink |   |

0 Kommentarer:

Post a Comment

<< Tilbage