10.4.06
Bibliotekerne i Fredericia laver sej Google_Maps mashup

Janus Andersen i Fredericia har har lavet en supersej Google-Maps mashup, der via et Google Map henviser til rejselitteratur i bibliotekets katalog. Janus skriver bl.a.:

"Uge 14 var kampagneuge for Rejsebibliotek.dk, og i den forbindelse havde vi i Fredericia naturligvis planlagt forskellige tiltag til promovering af rejselitteraturen.

En computer med internet-adgang skulle sættes op og så videre - og et eller andet sted i processen meldte ideen sig med at lave en alternativ indgang til vores egne bøger. For naturligvis skulle der laves noget på hjemmesiden, men en liste over lande virkede nu så kedeligt. Og når nu så mange mennesker rundt omkring på nettet kan finde ud af at manipulere verdenskortet til deres egen fordel, hvorfor så ikke os? Se f.eks. Søren Johannesens visualisering af Dan Turells digt "Gennem byen sidste gang"

Google Maps dækker hele Jorden, både som almindeligt kort og som satellit-billede - selvfølgelig med svingende kvalitet, så man i København og andre storbyen kan zoome ret tæt ind, mens vi må nøjes med Søren Tyndskids mark i en ret dårlig opløsning. Men vigtigst af alt: Google tillader, at man modificerer det til brug på egne sider. Med andre ord: vi har muligheden for på hjemmesiden at placere et interaktivt kort over den ganske verden, hvorpå vi selv kan placere vores markører med links, billeder og andet. Det er da en naturlig indgang til rejselitteraturen."


Resultatet kan ses på bibliotekets rejseside.

Jeg synes, at det er et fantastisk godt eksempel på, hvordan en webservice som Google-Maps kan kombineres med bibliotekernes egne data og på den måde give nye muligheder for formidling. Godt gået Janus og Fredericia!

skrevet af Esben Fjord kl. 13:53  Permalink |   |

2 Kommentarer:
Sigaard skrev...

Rigtig god ide - hvilken type visualisering er mere oplagt end den geografiske?!

Her i vores lille bibliotekarverden sidder vi og snakker om, at læserne også typisk gerne vil låne skønlitteratur, der på en eller anden måde handler om det sted, de skal hen.

Var det ikke en ide også at lave "geo-bogguides" med Google Maps og opslag i katalogen på relevant skønlitteratur?

Turister i København kunne jo passende henvises til den nævnte sortneglede forfatter :)

11:40 - Permalink  
Janus skrev...

Det kunne være en sjov ide. F.eks. Krimisiden har også en geografisk indgang, , omend den ikke er grafisk, og jeg faldt lige over denneLitbloggen, som er en ret flot brug af ideen.

10:24 - Permalink  

Post a Comment

<< Tilbage