Tekstbehandling med Ajax
Ajax er hot. På CIL2006 var der mange eksempler på Ajax implementeringer og nu er der ifølge newz.dk kommet et komplet tekstbehandlingsprogram, der minder om Word, men er skrevet i Ajax, og kan bruges via en browser.
Ajaxwrite som programmet er blevet døbt understøtter allerede mange forskellige af de kendte formater (bla. Words doc-format) og er ifølge initiativtagerne med til at redefinere måden, man udvikler software på.
Webbaseret software som Ajaxwrite har bl.a. følgende fordele:
Adgang alle steder fra, du er kun afhængig af en netforbindelse
Platforms uafhængig, den virker i en browser og er ikke afhængig af styresystem
Og opdateres automatisk uden yderligere installation
Jeg har endnu ikke prøvet alle detaljer i programmet, men hvis det opfylder blot en brøkdel af det, det lover, er dette interessant i forhold til hele paradigmediskussionen. For hvis nu man kan lave software og afvikle det i en browser, hvor vil Microsoft så være om nogle år, og hvordan skal man egentlig tjene til dagen og vejen.
skrevet af Esben Fjord kl. 13:54 Permalink | |








