I dag har jeg været i Herning for at holde oplæg om web2.0/bibliotek 2.0 og samtidig deltage i en workshop i et nyt forprojekt om mulighederne med sociale teknologier på bibliotekerne.
Forprojektet, der er støttet af Biblioteksstyrelsen, er et samarbejde mellem Randers og Herning bibliotek, og har fået navnet "Fra alle os til alle jer".
I projektbeskrivelsen beskrives formålet med projektet som:
"Herning Centralbibliotek og Randersegnens Biblioteker ønsker i projektmodningen med titlen 'Fra alle os til alle jer' at afsøge nye veje i folkebibliotekernes webbaserede formidlingsformer"
Det handler med andre ord om, at undersøge om alle de nye såkaldte web 2.0 teknologier kan bruges på bibliotekerne.
Workshoppen, der var den første af ialt 5 var god med en masse gode diskussioner og ideudvikling, og det bliver spændende at følge projektet videre frem.
Det er Sara Jørgensen fra Herning, der er projektleder, så hvis du er blevet interesseret i at få mere at vide, kan du henvende dig til hende.
skrevet af Esben Fjord kl. 21:00 Permalink | |








