Et mini folkebibliotekskort
Jeg har fået lavet en Google API nøgle til Google Maps, så jeg kan benytte mig af kort på egen hjemmeside. Jeg har indsat nogle folkebiblioteker som markeringspunkter på et Google kort. [NB: kræver at JavaScript er slået til i din browser] Prøv at klikke på et af dem - Der skulle gerne dukke oplysninger op om det enkelte bibliotek. [Kortet er testet til at virke i Firefox, IE og Opera browserne]
Opbygningen er ret simpel - hvis du kigger i "Vis Kilde" for HTML dokumentet vil du se et sted noget JavaScript kode "var xmlFile = "kbhbib.xml". Dette er en ekstern XML fil hvor markeringspunkterne samt oplysningerne om det enkelte bibliotek er indsat. Se XML filen for mit ovenstående folkebiblioteks eksempel. Markeringspunkterne er længde og bredegrader og ser sådan her ud lat="55.6811" lng="12.5744". Du kan benytte Multimap.com til at finde disse koordinater for det markeringspunkt du ønsker at indsætte.
Sådan kommer du selv i gang
1) Du skal have en Google Gmail konto. Hvis du ingen har så kan du kontakte mig og jeg sender en indbydelse via din nuværende e-mail til oprettelse af en Gmail.
2) Du laver så en API nøgle - NB en god ide er at lave en mappe på dit domæne til kort. En API nøgle virker kun til en mappe ad gangen. Min nøgle lavede jeg til www.ae35-unit.dk/kort/
3) Du skal nu have et startpunkt for dit Google Kort - I min HTML fil er det nede i Javascriptet -map.centerAndZoom(new GPoint(12.5744, 55.6811), 3); - her ses brede og længdegrader - "3" tallet er hvor meget kortet skal Zoomes ind - Prøv at ændre værdierne fx "1" er totalt indzooming
4) Lav en ekstern XML med markeringspunkterne til dit kort, og husk i HTML filen at kalde den XML med det samme navn du giver XML filen.
5) Du må gerne kopiere min kode for at komme hurtigt i gang, og så kan du selv ændre værdier lave andre eksempler osv. Det eneste stump kode du ikke kan tage fra mit eksempel er API nøglen - den er unik og du skal benytte den du selv laver ... API nøglen er oppe i starten - " noget kode der ser sådan her ud "src="http://maps.google.com/maps osv"
6) Du kan ikke se Google kortet lokalt på din egen maskine, når du ændrer og retter i HTML filen - det virker først når du har oploadet filerne til den mappe din API nøgle befinder sig i på webserveren.
Andre ting du kan benytte Google kort til kunne fx være - Dit online CV indsæt de steder du har arbejdet - Indsæt dine venner - hvis du har tendens til at glemme hvor de bor - Pubcrawl - Hvad hed stedet nu vi var i går? - Dine arbejdskollegaers bopæl osv. - Google forbeholder sig dog retten til at slette ens kort - hvis du benytter det til at lave oversigter over hælercentraler
Tags: Google-Maps Google-API
skrevet af Søren Johannessen kl. 17:44
Permalink |
|








