Hvilken nyhedslæser skal jeg vælge?
En nyhedslæser er et program som bruges til at læse syndikerede nyheder eller RSS feeds med. Der findes en lang række forskellige gratis nyhedslæser programmer både til brug på nettet og som programmer, der installeres på computeren. Det kan derfor være svært at vælge præcis det program, der passer til ens behov.
Dave Winer, der er en af pionærerne indenfor weblogs og syndikering, redigerer en side, hvor forskellige nyhedslæser programmer testes.
Det er et godt sted at starte, hvis du er nu indenfor området og er i tvivl om hvilken nyhedslæser, der passer bedst til dine behov. Du har bl.a. chancen for at læse, hvad de enkelte produkter har at tilbyde og hvordan de virker.
Når du har fundet og installeret en nyhedslæser, skal du finde noget at læse. Der findes en forskellige indexer, der linker til forskellige danske feeds, som du kan syndikere. Du kan finde feeds i Feeds.dk, der redigeres af den kendte danske webpionær Steven Snedker.
I Overskrift.dk er der registreret 2386 forskellige danske feeds, der er organiseret i forskellige katagorier. Det er dog noget nemmere at bruge sitets søgefunktion, da katagorierne er ret brede og kan være svære at orientere sig i. Prøv f.eks. at søge på bibliotek, der pt. giver 25 hits, så det er ikke så få endda.
Endelig kan man også finde danske feeds på spontek.dk og selvfølgelig gennem søgning i Google eller andre søgemaskiner.
Hvis du vil vide mere om rss og syndikering, kan du desuden læse Ejours specialnummer om emnet. skrevet af Esben Fjord kl. 15:50 Permalink | |








